∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Danske Stel – fra yndige blomster til grov glasur er overskriften på Clay-museets nye udstilling med spisestel. Det lyder måske kedeligt, men er det slet ikke og passer i øvrigt fortrinligt til museet.
Lille tallerken fra Flora Danica. Udstillingen danske stel Clay museet. 2021.Foto: US.
Museet Clay åbnede i 1994 med det udmærkede navn Keramikmuseet Grimmerhus – i det smukke, gamle Grimmerhus i Middelfart. Museet ligger smukt ud til Lillebælt. I 2010 modtog museet fra Royal Scandinavia A/S (tidligere bl.a. Den Kongelige Porcelainsfabrik, Bing og Grøndahl og Aluminia ) en gave på 55.000 elementer. Det betød, at museet måtte udvide og har i dag både det såkaldte ”Skatkammer” med en permanent udstilling og et stort, smukt og lyst udstillingsrum – alt under jorden, næsten da.
Den nye udstilling ”Danske Stel” ligger i forlængelse af denne donation samt en ny bogudgivelse af designjournalisten Lars Hedebo Olsen. (Se min anmeldelse af bogen: https://www.kulturkupeen.dk/ny-bog-danske-stel-af-lars-hedebo-olsen/ )
Nok kan meget ses inde i den ”permanente”; men man kan hurtigt miste overblikket. Nu har museet trukket i alt 20 spisestel frem i det store lyse rum.
Det er blevet til en let tilgængelig udstilling for alle aldre: Vi møder her både de ældste danske spisestel og vor barndomsaversioner, som måske i dag appellerer til nye generationer. Naturligvis er Flora Danica stellet med, det guld- og blomsterdekorerede spisestel, oprindelig med over 2200 forskellige dele. Stellet blev påbegyndt i 1790 og kan i dag bl.a. opleves på Rosenborg Slot, hvor de originale steldele er udstillet. Er man heldig og har sin gang på Amalienborg, skulle der vist også være originale dele i nogle af gemakkerne. Ellers må man nøjes med at gå på museum eller spare sammen, for Flora Danica er stadig i produktion, på bestilling.
Det musselmalede i mange variationer. Clay. Danske Stel. 2021. Foto: US.
Det blå musselmalede fra 1770erne har været et pejlemærke for den danske fabrik og lå på hjul af både kinesisk tradition og porcelænsproduktionen i Meissen i Tyskland. Det stel har fulgt fabrikken med de skiftende navne, og det musselmalede har vist sig at være så robust i designet, at det fortsat og med fornyet kraft er en god indtjeningskilde. Det musselmalede har overlevet i mere end to hundrede år og senest med hjælp fra et par kvindelige designere, der har givet stellet nyt liv ved at forstørre, forrykke og tilsætte nye farver. Det er henholdsvis ”Blå Mega Riflet” – fra 2000 af Karen Kjældgård Larsen og ”Elements” fra 2009 af Louise Campbell, hvor også nye tallerkener supplerer de gamle modeller.
Ursula. Danske Stel. Clay. 2021. Foto: US.
Blandt de andre stel er der ”Ursula” – af keramikeren Ursula Munch Petersen. Det er et anderledes stel, som jeg faldt pladask for, første gang jeg så de langnæbbede kander og et helt unikt kagefad tilbage i 1990erne. Farverne er kraftige, grøn, gul og beige. Oprindelig blev stellet produceret i Danmark, men på et tidspunkt lagde fabrikken produktionen i Thailand. Siden er netop ”Ursula” blevet solgt og endt hos Rosendahl Design group, mens de fleste andre stel på udstillingen stadig hører til Royal Copenhagen/Royal Scandinavia, der i dag ejes af Fiskars A/S.
Ursula. Clay. Udstillingen Danske Stel. 2021. Pressefoto.
Udstillingen rummer også stel fra 1800-tallet og 1900-tallet og det er bare om at nærlæse de forskellige mønstre, der på udstillingen har fået selskab af møblementer, der matcher tidspunktet for stellets fremkomst.,
Gode stikord på meget overskuelige plancher giver de helt basale oplysninger, man har brug for: kunstner, udtryk og ikke mindst stellets samklang med samfundet. For det er ikke uvæsentligt. Som bekendt går det med smagen som alt andet – den ændrer sig og hopper af og til et par generationer over. Derfor står der hele tiden gamle designgenstande parat i kulissen til at få en genfødsel i aktualitet – eller for at være moderne blive hyped.
Danske Stel. Udstilling på Clay. 2021. Foto: US.
Udstillingen bruger ikke mange ord, men smukt er det hele opstillet, og plancherne er fornuftige og mere informative end den bog, som anmeldes efterfølgende. Det var godt, at museet troede på sig selv og gik til egne kilder og selv skrev sine planchetekster.
Jeg ville dog ønske, at museet rystede op mere skriftligt materiale. Det er en undervurdering af publikum at tro, at et besøg på en time er nok til at svare på alle de spørgsmål, som en god udstilling uvægerlig afføder.
I det hele taget mangler museet lettilgængelige, informative brochurer. Og hjemmesiden kunne også optimeres.
Men det skal ikke ødelægge noget af den ellers gode oplevelse. Så varm anbefaling: hold pause i Middelfart, når turen går imellem landsdelene. Clay har det hele: god beliggenhed, en interessant samling, smuk, aktuel udstilling og en fin, lille café med rigtigt porcelæn.
Udstillingen Danske Stel – fra yndige blomster til grov glasur kan ses til og med midten af maj2022.