Kulturkupeen

Selvmord på scenen hos Teater Nordkraft og hos Limbus Teatret.

Kommentar af Ulla Strømberg.

Selvmord blandt unge – på scenen hos Teater Nordkraft og hos Limbus Teatret.

To unge lænket til hinanden kaster sig i Limfjorden!  Ung pige foran et tog!

Hvorfor, hvorfor? Det prøver to ungdomsforestillinger at forklare.

”Dig og mig ved daggry” på Teater Nordkraft – og ”Kære Far” produceret af Limbus Teatret.

Selvmord blandt unge som ungdoms- og voksenteater, ja hvorfor ikke, men barsk og sørgeligt er det. Ca. 600 mennesker begår selvmord om året i Danmark. Og det antages, at mindst 6.000 forsøger at begå selvmord.

Spørgsmålet er, om det overhovedet gavner at spille teater om emnet. Giver det indsigt? Eller  ender det som ”Den unge Werther…” tilbage i slutningen af 1700 tallet.  Werther var Goethes fiktive, sprøde unge mand  og skabte som bekendt mode. I kølvandet på bogen var der pludselig mange unge mænd, der måtte tage sig af dage af ren og ulykkelig kærlighed til en uopnåelig kvinde. Så var der mere fornuft over Søren Kierkegaard, der blot hævede forlovelsen med den udvalgte og levede videre alene i forening med egne tanker og spekulationer.

Dig og mig ved daggry. Teater Nordkraft 2018-20. Tegning af Claus Seidel.

For mig er selvmord blandt unge og selvmord blandt voksne noget af det mest forfærdelige. Ikke alene slutter et liv, men omverdenen får måske en evig skyldfølelse. Hvorfor greb man ikke ind, hvorfor ….?  Derfor er jeg også frastødt af emnet sat på scenen. Det bliver nemt ”for meget”, for konstaterende uden at kunne afhjælpe. Ikke mindst, når det som på Norkraft spilles for imponerende udblæsning, som gjaldt det om at råbe verden op henover Kattegat.  Som et socialt wake up call tror jeg næppe, en ungdomsteaterforestilling udrettet noget. Desværre.

Dig og mig ved daggry. Teater Nordkraft 2018-20. Tegning af Claus Seidel.

Historien ”Dig og mig ved daggry” foregår i Aalborg, så på Nordkraft i Aalborg er det jo mere end oplagt at spille denne lokale historie, der er bygget over en roman af samme titel.  Hun er ung, sød og naiv, mens han er fra et hårdt og kriminelt miljø. Da de møder hinanden, er kærligheden stor og gensidig. Men sammen trækkes de ned mod bunden, uden at række ud og få hjælp. Det er slet ikke til at bære, men spilles eminent på det tomme gulv, kun med få rekvisitter.

Dig og mig ved daggry. Teater Nordkraft 2018-20. Pressefoto.

Forestillingen har været en stor succes siden premieren for to år siden. Jeg så denne tragedie, som Nordkraft selv kalder for en lokal Romeo og Julie-historie, på et københavnsk gæstespil på Teater V, november 2020. Det var med den endnu ikke færdiguddannede Clara Josephine Manley, som var sprunget ind med få dages varsel og spillede den unge louise. Det gjorde hun uden slinger og med en charmerende og uimodståelig energi. Der er et talent på vej. Og hele ensemblet fulgte forestillingen til dørs på en frisk måde, som var alt nyt og aldrig prøvet før.

Dig og mig ved daggry. Teater Nordkraft 2018-20. Tegning af Claus Seidel.

Men det rokker ikke ved, at det er et uhyggeligt billede af et ukendt hjørne af Danmark.  Teksten er en dramatisering af ”Dig og mig ved daggry” af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, dramatiseret af instruktøren og den nye leder af Nordkraft, Minna Johannesson. Dialogen er meget velfungerende, mens hele iscenesættelsen henad vejen bliver mere og mere gruopvækkende og slet ikke til at bære med pigens almindelige middelklasseforældre som magtesløse tilskuere.

…….

Ulver Skuli Abildgaard har selv oversat en svensk bog om selvmord til dansk og spiller en lignende, men mere lavmælt historie om en ung pige, der efterlader et brev til sin far.

Kære Far. Limbus teatret. PR Foto.

Vi følger først hendes selvmord, siden er hun både tilstede og ikke.  Mens faderen funderer over, hvad der gik galt, giver datteren ham stikord, bl.a. via et brev. Der var ikke plads til hende. De tænkte ikke på hende. Meget  dybere kommer vi faktisk ikke i den historie.  Det er synd, for far og datter (også i virkeligheden), Ulver Skuli Abildgaard og den sanguddannede Ulla Abildgaard, giver gode karakteristikker, men teksten er simpelthen ikke spændstig, interessant eller dyb nok. Det er ærgerligt, for spillet er fint, initiativet ligeså, teksten er bare ikke så nuanceret, at man overhovedet kan rejse en diskussion på baggrund af den.

Det lader sig derimod gøre med Nordkrafts lokale Aalborg-historie.

Der gives ingen stjerner i denne omgang. Begge ungdomsforestillinger er sortseende og ovre i den genre, der kunne kaldes for unødvendigt neo-noir teater.

DIG OG MIG VED DAGGRY

Medvirkende: Clara Josephine Manley,  Jacque Lauritsen, Lærke Schjærff Engelbrecht,  Alexander Clement, Petrine Agger

Scenograf: Claus Helbo
Instruktør: Minna Johannesson
Videodesigner: Chris Nieft Hansen
Lysdesigner: Kian Larsen
Lyddesigner: Ditlev Brinth Christensen
Instruktørassistent: Malthe Herold
Stykket er baseret på bogen ”Dig og mig ved daggry” af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, Manuskript: Minna Johannesson
Producent: Teater Nordkraft

www.nordkraft.dk

Kære Far, et sidste farvel

Medvirkende

Ulver Skuli Abildgaard (skuespiller)
Ulla Abildgaard (sanger og skuespiller)

Manuskript
‘Smutsiga ögon’ af Rolf Börjlind og Stefan Sauk

Oversættelse
Ulver Skuli Abildgaard

Produktion:
Limbus teatret

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.