∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Første scene: Den ældre Salvador Mallo(Antonio Banderas) sidder med lukkede øjne under vandet på bunden af sin swimmingpool. Han kommer op til overfladen og ser tænksom og fortabt ud.
Foto: Scanbox
Derfra klippes der til nogle kvinder, der står og vasker tøj i en flod. En mørkhåret dreng på 6-7 år taler med en af dem, som viser sig at være hans mor Jacinta(Penélope Cruz). Han vender sig om og leger med en pind i vandet. Han går ikke i skole, det er der ikke råd til, men han lærer alligevel at læse og skrive og består eksaminerne. Senere bliver han tilbudt en plads på et gymnasie ledet af præster.
Foto: Scanbox
Tilbage til nutiden finder vi ud af, at Salvador Mallo har haft en flot international karriere som filminstruktør. Han har imidlertid mistet gnisten og lider af diverse sygdomme som migræne, ryg -og muskel smerter, gigt, depression og angst. I de få perioder, hvor han har det fysisk og psykisk godt er han ateist, ellers er han troende. Hvad betyder en flot karriere egentlig i forhold til resten af livet, hvis man føler sig tom inden i og er træt af smiger og prætentiøse interviews.
Antonio Banderas vandt for rollen som Salvador Mallo dette års pris for bedste skuespiller ved Cannes festivalen. Og man forstår det godt. Hans forpinte og slidte ansigt med det pjuskede grå hår og hans krogede forsigtige gang giver et intimt og empatisk portræt af en mand som med livet bag sig, gør status over sit liv og livsværk.
Vi følger to kærlighedshistorier. Den første da han er kun 9 år gammel og oplevelsen, der indeholder et strejf af seksuel begær, virker så stærkt på ham, at han nærmest besvimer. Den anden, da han i sin ungdom har et stormfuldt homoseksuelt forhold til Federico. Efter 30 år kommer Federico, der nu bor i Sydamerika, tilbage til Madrid og ser teaterstykket Afhængigheden, skrevet af Salvador Mallo. Stykket omhandler deres stormfulde forhold dengang. De mødes igen, og uforløste følelser dukker op.
Foto: Scanbox
Om sine arbejdsmetoder siger Almodóvar: Først brugte jeg mig selv som reference, men når man først begynder at skrive, laver fiktionen reglerne og gør sig fri af oprindelsen). Der er således både tale om selvbiografi og fiktion.
Pedro Almodóva er den største og internationalt mest succesfulde spanske instruktør siden den spanske surrealist Luis Buñuel. Gang på gang har Almodóva overrasket med sine symbolske, bizarre og mystiske film som Alt om min mor(1999), Tal til hende(2002) og Huden jeg bor i (2011). Smerte og ære er mere afdæmpet i stilen end hans tidligere film, men der er også noget gådefuldt og kuriøst ved denne. Almodóva er specielt kendt for sine postmoderne film som ofte foregår i homo-bi eller transseksuelle miljøer. Det finder vi også i Smerte og ære.
Penelope Cruz er dårende dejlig og kraftfuld som Salvadors unge mor. En fattig, stærk kvinde der kæmper for sin søns og egen fremtid
Foto: Scanbox
Vi ser hende også som gammel spillet af den 86 årige Juliette Serrano.
Visuelt er filmen, der springer meget i tid, flot med brug af stærke farver i grønne, røde, blå og gule nuancer. Scenerne, hvor vi befinder os i Salvador Mallos hjem, er optaget i Almodóvas eget hjem i Madrid.
Foto: Scanbox
Smerte og ære er måske ikke en af Almodóvas mest originale film. Men den er flot og medrivende.
Instruktør: Pedro Almodóva
Trailer: Scanbox Entertainment
Premiere: 5. september 2019