Omtale af Eva Zierau.
Flot og tankevækkende bog af Sørine Gotfredsen.
Sagen er, at vi i denne lidt naturvidenskabeligt forblændede tidsalder må blive ved med at insistere på, at sandhed kan formidles på flere måder, og at der inde i ethvert menneske findes en mulighed for at søge erkendelse, der er overleveret os i et andet sprog. Citat fra begyndelsen af Sørine Gotfredsens nye bog Som Sørine læser Bibelen.
Med udgangspunkt i Bibelens Gamle og Nye Testamente tager hun os på en intens og tankevækkende rejse, der inspirerer til at fundere over nogle af livets store spørgsmål som liv, død, familie, køn, kærlighed, sorg, glæde, ondskab, barmhjertighed mv. Selv Corona-krisen får et ord med på vejen.
Sørine anskuer Bibelen som en beskrivelse af vores fælles ophav, en beretning om en forankring der er hævet over tid og rum. Er man ikke troende, bør man alligevel læse Biblen for dannelsens skyld. Selv fortæller hun, at hun i sine unge dage ikke var troende: Jeg var vel den gang en slags amatørateist og underlagt den skråsikre tænkning, der har det med at kendetegne helt unge mennesker, samt i påfaldende grad dem, der i en længere årrække fastholder det ateistiske livssyn, mens de ernærer sig som stand up komikere. Hun indrømmer, at hun nok generaliserer, men hendes erfaring siger hende, at ikke mindst storbykulturens unge mænd med deres manglende sans for det guddommelige er et bevis på, at ateisme og en sarkastisk tilgang til livet ofte følges ad..
Allerede på side 30 i bogen præsenterer hun os for sin veninde Rose, som er Sørines modsætning. Rose er feminist og ateist. Politisk er hun ræverød. Det er Sørine ikke. Roses mor var en af frontkæmperne i 70ernes Rødstrømpe bevægelse. Hendes holdningerne har Rose taget til sig. Og det, på trods af, at hun har et vanskeligt forhold til selvsamme mor, som hun føler har svigtet Rose i barndommen, grundet morens massive selvrealisering i politik og kvindebevægelsen dengang. Rose har en helt central rolle i bogen. I mange år er hun kæreste med en gift mand, hvis kone intet ved om forholdet. Dette vedvarende ægteskabsbrud jfr. det syvende bud om ikke at bryde ægteskabet, har Sørine svært ved at forstå.
Sørine og Rose mødes jævnligt på en café og drøfter eksistentielle emner ud fra vidt forskellige synsvinkler. Sørine håber i sit stille sind, at hun om end ikke kan omvende Rose, så i det mindste inspirere hende til at være mere nysgerrig på Bibelen. Rose håber på sin side, at hun måske kan inspirere Sørine til at få øjnene op for, at verden har forandret så meget siden Bibelen blev skrevet, at dens ord næppe kan tages bogstaveligt i 2020.
At lade en stor del af bogen være en samtale mellem to mennesker med vidt forskellige grundholdninger til kristendom er et godt greb, der gør bogen levende og nuanceret. Den kan læses såvel af den troende som ateisten, men også af den, som hverken hører til i den ene eller anden lejr, men som går i kirke juleaften fordi, det er en hyggelig tradition. Alle vil kunne spejle sig i bogen.
I et afsnit i bogen kommer Sørine ind på nutidens kyndige psykologiske prædikanter, som ikke tror på Gud. Hun nævner eksempler som den canadiske psykolog Jordan B. Peterson. Hans bog 12 regler for livet-en modvægt til kaos, der specielt henvender sig til yngre mænd og har solgt i over tre mio. eksemplarer, har gjort Peterson til en af de helt store internationale foredragsholdere. Her fra andedammen kan nævnes Svend Brinkmann, som Sørine mener er er skabt til P1 og Politiken-universet. Der er også museumsdirektør Rane Willerslev og videnskabsforfatter Tor Nørretranders. Disse mænd er flinke og begavede, det er jeg sikker på, skriver hun, men de er også hovmodige, fordi de leger med de store spørgsmål, uden i mine øjne tilstrækkeligt alvorligt at tage højde for dybden og bredden af det onde, kærligheden, tilgivelsen og frelsen. Hun nævner ærligt, at hendes vrede over dem, kan skyldes, at hele denne diskussion er lidt af en tabersag for hende. Man kan jo bare se, hvor få der kommer i de danske kirker søndag formiddag. Rose er enig og siger, at Sørines aversion kan have noget at gøre med, at disse mænd simpelt hen bare er dygtigere og klogere og mindre højtideligt belærende end mange af dem, der insisterer på at blive ved med at forkynde kristne dogmatiske remser, som ingen længere kan forholde sig til. Sørine er imponerende ærlig omkring sine egne svagheder og egen person. Netop dette gennemsyrer hele bogen, hvor hun ikke lægger skjul på egne fejl og mangler.
I bogen fortæller hun også om sin opvækst, hvorfor hun i første omgang meldte sig på teologi studiet, sprang fra, uddannede sig til journalist, arbejdede på Det Fri Aktuelt for senere at starte forfra på teologi og blive præst. Hun fortæller om at være længe om at finde kærligheden og om at være barnløs. Alt sammen hudløst ærligt. Vi kender hende fra skarpe debatter i radio, tv, klummer mv. Der gemmer sig et varmt og eftertænksomt menneske bag den hårde facade.
Som Sørine læser Bibelen er en fornøjelse at læse, om man er troende eller ej. Med hendes kommentarer til det Gamle og nye Testamente får man repeteret sin børnelærdom i Kristendomskundskab. Man får en forståelse for sammenhængen mellem begge testamenter. Hun gør et vellykket forsøg på at transformere flere tusind års gamle tekster til et sprog, vi kan forstå i 2020 og sætte det ind i en moderne kontekst. En svær opgave i et sekulært samfund.
Læs bogen og bliv klogere på livet, dig selv og dine rødder.
Forfatter: Sørine Gotfredsen
Udgivelse: Maj 2020
Foto: Carsten Lundager
Forlag: Bibelselskabets Forlag