∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
En god dag med svensk kulturhistorie på Operaen i Malmø.
Malmø Operaen har netop haft premiere på Verdis ”Maskeballet” – på svensk “Maskeradbalen” og samtidig spilles på værkstedsscenen en ny version af Almqvists ”Drottningens Juvelsmycke”. Hermed får man i løbet af få timer serveret historien om mordet på Gustav 3. på to meget forskellige måder.
Programforside
Påskelørdag kunne man overvære begge forestillingen og det gentages et par gange – ellers er ”Maskeballet” alene turen værd til Malmø.
Både den svenske forfatter Almqvist og franske Scribe skriver om Gustav 3.s epoke og omstændighederne ved hans likvidering, mens Italienske Verdi sætter toner på næsten 70 år efter hændelsen, i 1850erne.
I 1792 myrdedes den svenske konge Gustav 3. brutalt ved et kup. Han blev skudt under en maskerade, men døde først 13 dage senere. Gerningsmanden blev halshugget og sat på hjul og stejle, præcis som vores Struensee blev maltrakteret i 1772. Så kan de lære det!
Gustav 3. var både reformvenlig og kunstelsker og støttede på alle måde teater og musik i den svenske hovedstad, og hans død var samtidig spektakulær. I 1830erne kom første opera i Paris om historien med musik af Auber og tekst af Eugene Scribe. Verdi tog 25 år efter teksten, men et attentat mod Napoleon 3. fik censuren til at kræve, at handlingen blev uden relation til noget kendt europæisk. Dermed blev Boston i USA lokaliteten for den italienske opera med urpremiere i Rom, 1858.
Siden har man naturligvis placeret historien i svensk 1790ermiljø, men stadig i Verdis umiskendelige italienske operastil. Og her ligger skismaet eller paradokset.
Maskeballet i Malmø. Pressebillede.
Som bekendt er alt tilladt, når operaer skal sættes op. Jo vildere des bedre, blot der ikke røres ved partituret. Men Malmøoperaen er gået i kompagniskab med operaen i Rom og har bag scenen fire italienere med instruktøren Leo Muscato og scenografen Fredericia Parolini i spidsen. Samtidig er sangerne hente rundt omkring fra, så der kan serveres den rigtige italienske sound. Men pist væk er den lidt hengemte franskorienterede svenske hofstil og smag, og det hele bliver en 1800-tals leg på musikkens præmisser.
Synge og synge ud kan de fleste af sangerne, hvor kun den flotte mørkhårede Thiago Arancam i Gustav 3. s parti mangler om ikke kraft – så den ekstra frihed, der skal til i et titelparti. Men Barytonen Igor Bakan som banemanden Anckarström har kraft og fylde – og næsten for meget af det gode har Ewa Wolak som sandsigersken. Igen glæder Oksana Kramareva med sin fine sopran, selv om hendes lidt husmoderlige ydre måske ikke er indlysende som den genstand, de to mænd strides om – af kærlighed. Men sådan er opera, og der var nok af italiensk sving og svung fra instruktørens side, mens scenografen ikke synes at have fuldt fodfæste og en stilsikker smag. Så det blev rent scenografisk et mismask på den lidt banale drejescene og med ditto visuelle løsninger. Men der er også mange forskellige lokaliteter og masser af kostumer, som i maskeradescenen mest af alt ligner en efterligning af Cecil Beatons legendariske sorte og hvide Ascot–kjoler i My Fair Lady filmen.
Det går faktisk ikke at give slip på det tidstypiske – og slet ikke i Malmø, hvor Gustav d.3. søn slog sig ned for en tid.
Maskeballet i Maskeballet. Pressebillede.
Men da operaen skal videre til Rom i Verdis eget land er forestilling måske et kompromis med nogle pragmatiske løsninger beregnet til en eksportproduktion.
Men de plejer i Malmø at have øje og øre for helheder – og der har nogle svigtet. Men uanset hvad – giver Maskeballet nogle fornøjelige og nydbare timer.
Drottningens Juvelsmycke med Ola Simonsson i mange rolle- Pressebillede.
På Værkstedsscenen har 4 sangere og 4 musikere skabt en sjov skoleforestilling i en smuk dekoration, som skal være bag kulisserne på Drottningholms Slottsteatern – og med underskønne silkekjoler. Historien er pjank og pjat med en væsentlig del af svensk litteraturhistorie – om et stjålet og genfundet smykket samtidigt med at Gustav 3. myrdes. Man skal nok være svensk for at synes, at det er rigtig sjovt, men smukt ser det ud, ( kønnere end Maskeballet), og sangerne arbejder ihærdigt og synger stilfærdigt i det smalle rum. Ikke en hel tur værd – med en oplevelse, hvis man alligevel er på de kanter.
Drottningens Juvelsmycke. Pressebillede.
Og husk, at teatret har en udmærket og ikke så dyr restaurant i foyeren – før forestillingen.
NB: Hele operaen sendes lørdag d.2. 4. kl. 19.30 på DR p2. (optaget ved premieren lørdag d.26. 3. 2016.
Maskeradbalen: ( Maskeballet)
OPERA I TRE AKTER
Premiär 26 mars 2016 Spelas till och med 7 juni 2016 Längd 2 tim 50 min, inklusive paus Språk Italienska, textas på svenska
Musik: Giuseppe Verdi Libretto: Antonio Somma
….
Drottningens Juvelsmycke:
Premiär: 5 mars Spelas till: 9 april Plats: Verkstan Språk: Svenska Ålder: från 10 år Längd: Ca 1 timme och 15 min
Musik: Carl Jonas Love Almqvist Libretto: Maria Sundqvist Musikaliskt arr: Jonas Forssell
www.Malmøopera.se