Kulturkupeen

The Cheyenne are leaving – af Why Not Theatre på Teatret ved Sorte Hest.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

The Cheyenne are leaving – af Why Not Theatre på Teatret ved Sorte Hest.

Der er flere professionelle engelsksprogede teatre i København – og Why Not Theatre er ikke det ringeste, men lige for tiden det mest alvorlige.

Med urpremiere på den dansk/serbiske dramatiker Tanja Mastilos stykke: ”The Cheyenne are leaving” spilles et dommedagsstykke som kunne være skrevet på et vilkårligt tidspunkt i de seneste 50-70 år, men ifølge dramatikeren bygger det bl.a. på hendes erfaring fra ex-Jugoslavien.

The Cheyenne are leaving – af Why Not Theatre på Teatret ved Sorte Hest. 2020. Tegning af Claus Seidel.

I begyndelsen følger vi en midaldrende mand, siden kommer en yngre til. To mænd i et lukket kælderrum gemt væk fra en ukontrollerbar krig giver rigeligt med referencer til ikke mindst småabsurde skuespil fra midten af det 20. århundrede, ”Køkkenelevatoren”, ”Lukkede døre” etc.  Dialogen er velkomponeret, men måske en smule forudsigelig og kalkulerende.

The Cheyenne are leaving – af Why Not Theatre på Teatret ved Sorte Hest. 2020. Tegning af Claus Seidel.

Men takket være en meget stilfærdig og musikalsk iscenesættelse ved Nina Larissa-Bassett og oveni en tiltagende nærværende spillestil hos de to meget nuancerede skuespillere, new zealænderen Nathan Meister og sydafrikaneren Joe Young, folder historien sig ud og bliver interessant midt i en ellers voksende følelse af håbløshed.

For hvad sker der med verden, når man har gemt sig væk og er begyndt at leve i sin egen boble? Ja, der ved vi faktisk godt, selv om vi måske har været heldige og kun har levet i trygge lille Danmark. For Coronaen kom og vendte op og ned på alt, mens verden udenom lukkede ned og lukkede op for igen at lukke ned.

The Cheyenne are leaving – af Why Not Theatre på Teatret ved Sorte Hest. 2020. Tegning af Claus Seidel.

Samtidig rumsterer en mere håndfast krigstrussel såmænd også, for nogen mere påtrængende og dødsensalvorlig end for andre.

Derfor kan dette stykke, som måske oprindelig er skrevet før Coronaen oversvømmede verden, desværre tolkes på alle niveauer.

Krig med bomber eller krig med baciller, bakterier etc. Der er nok at reflektere over efter mødet med de to mænd i det afsondrede rum – i en i øvrigt velfungerende scenografi ved Peter Rasmussen.

Man forlader ikke det lille Teatret ved Sorte Hest opløftet, men dog fuld af respekt for et engelsksproget teater i København, der kæmper sin egen kunstneriske kamp. Det er flot.

A DRAMA BY: Tanja Mastilo

DIRECTOR: Nina Larissa Bassett

ON STAGE : Nathan Meister and Joe Young

VOICE OF DOLORES: Kerry Norton

LOUDSPEAKER VOICE: Sue Hansen-Styles

LIGHT, SOUND and SET DESIGN: Peter Rasmussen

MUSIC COMPOSITION: Barry Wesil

COSTUMES: Beáta Kublik

LIGHT,

SOUND TECHNICIAN: Beáta Kublik

Spiller fra d.13.11. – 5.12. på Teatret ved Sorte Hest.

www.whynotheeatre.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.