∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Timerne – The hours – Virginia Woolfs tanker på det Kongelige Teater.
Fint spil af de seks skuespillere, som må finde sig i en roterende drejescene, som mod slutningen omsluttes af glimtende lys og teaterrøg. Man skal som tilskuer ikke have tendens til hverken epilepsi eller blot almindelig svimmelhed. Jeg måtte lukke øjnene flere gange.
Timerne. Det Kongelige Teater. 2024. Foto: Camilla Winther.
Men det er småting sammenlignet med Virginia Woolfs budskab om livet, døden og den smule, der er midt imellem. Teater og for den sags skyld litteratur er ikke for sarte sjæle.
Forestillingen ”Timerne” er et samarbejde, konciperet i Amsterdam for et par år siden af den norske instruktør Eline Arbo og nu sat op på Det Kongelige Teaters brede skuespilscene. Der er vist ikke sket de store ændringer fra amsterdamversionen, så de danske skuespillere følger regiteatrets instrukser.
Timerne. Det Kongelige Teater. 2024. Maria Bach Hansen, Karen-Lise Mynster, Sofie Gråbøl og Olaf Johannessen. Tegning af Claus Seidel.
Det er æske i æske. Den berømmede engelske forfatter Virginia Woolfs forfatterskab og person ligger bag amerikaneren Michael Cunninghams roman fra 1998, ”The Hours”, hvor han på bedste amerikansk/angelsaksisk vis blandede stor litteratur til et nyt produkt. Det blev til en roman, som modtog Pulitzerprisen.
Få år efter i 2002-03 kom filmen af samme navn med tre Hollywood-stjerner: Nicole Kidman, Julianne Moore og Maryl Streep, hvor den sidstnævnte modtog en Oscar for sin indsats.
Det kan undre, at instruktøren Eline Arbo mixer videre. I stedet for at tage Virginia Woolfs figur for pålydende, eller Cunninghams roman og film, vil Arbo skabe sin egen, nyere version, hvor Cunninghams personlige historie æltes ind. For også han blev en kort tid forladt af sin mor, som Mrs. Dalloway gjorde i romanen, som er udgangspunktet for historien ”The Hour”. Også Cunningham var som mange andre vidne til AIDS-epidemien i USA i 1980erne og 1990erne. På teaterscenen er han nu blevet fortælleren(!)
Denne viderefortolkning gør Cunninghams oprindelige værk om tre epokers kvindeliv set ud fra et Viginia Wolf-perspektiv defokuseret.
Timerne. Det Kongelige Teater. 2024. Karen-Lise Mynster som Virginia Woolf. Foto: Camilla Winther.
Tilbage står en historie om utilpassede kvinder, som er forvirrede over deres seksualitet, og på Virginia Woolfs tid har al for megen tid til at tænke på egne følelser. Tænk, hvis Mrs. Dalloway – her transformeret over i Mrs. Brown i 1950erne – skulle på arbejde og derfor ikke havde tid til midt på dagen at snakke med nabokvinden, hun er forelsket, eller tage på hotel for at forberede et selvmord.
Eller den altofrende Clarissa Vaughan oppe i nutiden ikke kun skulle anrette blomsterbuketter og leve sit forholdsvis nye samliv med en anden kvinde. Gid de havde haft tanker som de tre søstre hos Chekhov, der søgte efter en større mening og troede at den befandt sig i en helt almindeligt, samfundsnyttigt arbejde.
Denne lediggang, denne evige fokusering på egne følelser er nok meget moderne, men også øretæveindbydende.
Timerne. Det Kongelige Teater. 2024. Foto: Camilla Winther.
På drejescenen står skuespillerne og gør det formfuldendt: Karen-Lise Mynster som Virginia Woolf, deprimeret og tæt på selvmord, Sofie Graabøl som den moderne kvinde, der passer sine aidsramte, mandlige venner og bor sammen med en anden kvinde, Josephine Park, der er hjemmegående husmor i 1950erne og har forlæst sig på romanen Mrs. Dalloway, dog uden helt at ramme en mere klassisk sprogtone.
Olaf Johannessen er fortæller og må med intenst overskud hoppe ud og ind af roller som både lille søn, forfatteren og en figur i fortællingen. Også Mads Rømer Brolin-Tani og Marie Bach Hansen har flere opgaver og står herunder også for den ledsagende musikalske underlægningsmusik.
Timerne. Det Kongelige Teater. 2024. Mads Rømer Brolin-Tani og Sofie Gråbøl. Tegning af Claus Seidel.
Gad vide, hvordan det var gået, hvis instruktøren ikke havde omskrevet den velrenommerede roman og film – og dermed måske havde frisat de begavede skuespillere, så et større følelsesregister var blevet synligt.
Timerne. Det Kongelige Teater. 2024. Foto: Camilla Winther.
Regiteater og dramaturgisk korstingsarbejde er her kommet i højsædet til fordel for en ren og klar udmelding fra et imponerende skuespillerhold.
Karen-Lise Mynster : Virginia Woolf
Josephine Park : Laura Brown
Sofie Gråbøl : Clarissa Vaughan
Olaf Johannessen : Forfatter, Richard Brown, Richie
Marie Bach Hansen : Vanessa Bell, Kitty, Sally Lester
Mads Rømer Brolin-Tani : Leonard Woolf, Dan Brown, Louis Waters
Iscenesættelse: Eline Arbo
Assisterende instruktør: Daniël ’t Hoen
Lyddesign og komposition: Thijs van Vuure
Scenografi: Pascal Leboucq
Kostumedesign: Wojciech Dziedzic
Lysdesign: Varja Klosse
Dramaturgi: Bart Van den Eynde
Oversættelse: Birthe Lundsgaard
Bearbejdelse: Eline Arbo, Peter van Kraaij og Bart Van den Eynde