Kulturkupeen

Kommenteret af Ulla Strømberg.

TINE af Herman Bang.

Live streamet fra Aalborg Teater, kl.19.00 23.1.2021.

Så blev Aalborg Teater med den norske direktør Hans Henriksen den første teaterinstitution herhjemme med live streamet teaterpremiere lige til at downloade gratis.

UG til streamingen

Eller 6 stjerner. Alt forløb formfuldendt. Teatret havde arbejdet på sagen og fået fire sponsorer, som måske også gjorde det muligt at få helsideannoncer i aviserne i dagene op til. Flot. Og nemt var det også at hitte. Den lidt stillestående kameraføring var ok, også på min lille skærm, selv om ansigterne ikke stod så klart. Men fint og flot gennemført.

Forestillingen

Tine. Aalborg Teater. Live streamet. Januar 2021. Pressefoto: Emilia Therese.

Den dramatiserede udgave af Herman Bangs roman ”Tine” fra 1889 er nok ikke det nemmeste at gå til, og slet ikke hvis man er nordmand som instruktøren Runar Hodne. For i den stilfærdige og lidt afslørende introduktion sagde han helt ærligt: Jeg kendte ikke meget til Herman Bang eller til 1864, bortset fra hvad jeg vidste fra Henrik Ibsen (?).

Men for danskere har Herman Bang en særlig klang. Bang er lig med lyden af smuk prosa, af intense øjebliksbeskrivelser, af smerte og af STOR LITTERATUR.  Og så er der 1864, som alle kender til. Enten fra historiebøgerne eller fra Ole Bornedals omdiskuterede tv-serie.

Kort sagt: at ville producere og landsstreame Herman Bangs ”Tine”  i en norsk fortolkning er vel som at sejle i minefyldt farvand. Klarede de det i Aalborg? Nej, ikke helt.

Sproget er igen en hindring på Aalborg Teater, når der ikke spilles samtidsteater. Jeg oplevede det for et par år siden med ”Fanny og Alexander” og igen her med Tine. Der tales generelt ikke godt nok. Og Herman Bang er sprog – det er intet andet end ord, pauser og fremkaldte følelser. Selvfølgelig er der undtagelser i ensemblet: Annika Johannessen, Marie Knudsen Fogh og Jørgen W. Larsen De kan.  Ellers var det rimeligt, og man kan selvfølgelig have sine indvendinger mod en dramatisering, hvor personerne siger: ” sagde hun”, ”sagde han” etc., Men det er vel den verfremdungseffekt, som instruktøren havde fundet for at kunne realisere sin ”moderne” og trendy’ede ide med at alle personer er i hvidt, alle har en lille sort stol, de kan trække rundt med, og alle er som regel til stede under hele forestillingen.

Det er set så mange gange før i de senere år, kan blive lidt kedeligt, men igen acceptabelt, så længe ordene får lov at stå knivskarpt i luften.

Tine. Aalborg Teater. Live streamet. Januar 2021. Pressefoto: Emilia Therese.

Der, hvor forestillingen sejrer, også på min lille skærm, er i billederne og i lyssætningen. For scenografen Ulrik Gad har skabt billeder, der synes både dækkende og delikate. Om det så er det rigtige billede af den krig, som tog al det danske selvværd, er en anden ting.

For det, som den norske instruktør måske ikke ved om krigen i 1864, er, at den borede sig ind og stadig sidder i vor folkesjæl. Tab og tabet.  Herman Bang vælger så at fortælle historien om en ung pige, der tager sit liv, da hun ikke længere kan nå den mand, der blot udnyttede hende i et øjebliks sorg og ensomhed i skyggen af 1864.

Skuespillerne

Tine. Aalborg Teater. Live streamet. Januar 2021. Pressefoto: Emilia Therese.

Den unge Line Nørholt spiller Tine med en fin sprødhed, men mangler en sproglig elasticitet. Skovrideren Berg, Thomas Kristian Bek, ser flot ud, men er rent verbal slet ikke så interessant, at han kan bære en førsteelskerrolle.

Skuespillerensemblet kan på moderne vis agere, når de skal være kåde, døde, sårede eller blot løsslupne.  Og de får da også maksimalt ud af de stole, som er scenens eneste rekvisitter og som sammen med scenografens smukke skiftende lyssætninger skaber en  smule intensitet. Også den danske komponist Lydmor matcher fint scenografien, og hendes musikalske krav honorerer ensemblet. Men Herman Bangs prosa og fortælling om 1864 fik desværre ikke sin rette forløsning i denne omgang. Ærgerligt nok.

Aalborg Teater vil gerne være det nordjyske teaterfyrtårn. Det er fint, men der er konkurrence fra både Vendsyssel Teater og Nordkraft. Så der skal arbejdes ihærdigt med ensemblet.

Forfatteren Herman Bang i Claus Seidels streg.

Det Kongelige Teater lod for nogle år siden den omdiskuterede tyske instruktør Frank Castorf sætte Herman Bangs ”Stuk” op. Det var slet ikke lykkeligt i den helt løsslupne modernistiske stil, hvor alt var atomiseret.

Aalborg Teaters svar på ”Tine” er helt anderledes og har jo langt hen ad vejen taget både Bang, tekst og den danske hukommelse alvorligt, og det må man være taknemlig for.

Desværre kan forestillingen lige nu ikke streames eller opleves live.

www.aalborgteater.dk

Tine/ Line Nørholt

Berg/ Thomas Kristian Bek

Madam Bølling/ Annika Johannesen

Bølling/ Jørgen W. Larsen

Sofie/ Bolette Nørregaard Bang

Tinka/ Maria Henriksen

Appel/ Østen Borre Simonsen

Fru Appel/ Marie Knudsen Fogh

Baronen/ Steffen Berenthz Eriksen

Bispen/ Marcus Gad Johansen

Provsten/ Ferdinand Falsen Hiis

Korrespondenten/ Lars Topp Thomsen

Tekst: Herman Bang

Iscenesættelse/ Runar Hodne

Scenografi og lysdesign/ Ulrik Gad

Kostumedesigner/ Maria Gyllenhoff

Komponist Lydmor/ Jenny Rossander

Dramaturg/ Jens Christian Lauenstein

Lyddesign/ Aske Bergenhammer Hoeg

www.aalborgteater.dk