Anbefaling af Ulla Strømberg.
Museet for Dansk Bladtegning er flyttet til Aarhus.
Det er mere end 20 år siden, at tegneren Claus Seidel, kulturkupeens tegner, sikrede, at Det Kongelige Bibliotek ville huse et museum for Dansk Bladtegning.
I begyndelsen gik det godt, og der blev samlet tegninger ind fra nulevende og afdøde tegnere. Men ved den daværende direktør på Det Kongelige Bibliotek Erland Kolind Nielsens pludselige død i 2017 blev vilkårene anderledes og stedmoderlige. Samtidigt voksede samlingen af bladtegninger til 300.000 stk. Der måtte findes en ny løsning!
Heldigvis har de mange katalogiserede papirark nu fundet et nyt hjem. I fredags, d. 25. august 2023, kunne Dronning Margrethe erklære det nye museum for åbent i en smuk bygning, Anton Rosens gamle pavillon fra 1909, som for få år siden kom til Den Gamle By i Aarhus. Både Rosens runde pavillon og bladtegningernes nye museum er blevet til takket være private fondspenge, mens driften må klares af det offentlige.
Den Gamle By – med nye museer
Den Gamle By i Aarhus er en kommunal institution, som i de senere år har ekspanderet kraftigt. Derfor vil Museet for Dansk Bladtegning nu ligge meget tæt på det beslægtede Plakatmuseum, der for nogle år siden flyttede til det aktive friluftsmuseum.
I øvrigt er Den Gamle By ikke mere så gammel, som navnet antyder. Der er kommet nye kvarterer til, så man kan opleve sin egen barndom i en storby eller i en provinsby fra tiden 1950-70erne. Samtidigt er der stadig de lokaliteter, hvor mit hjerte ligger: de gamle værksteder: skrædderen, hattemageren, farveren og endnu ældre huse som bl.a. en mølle. Ikke mindst Aalborg, der koldhuggede i byens centrum for årtier siden til ingen nytte, har leveret nogle smukke, flere hundrede år gamle huse til museet og heldigvis for det.
En hel underjordisk afdeling fortæller Aarhus bys samlede historie er mange hundrede år.
Der er nok at se i Den Gamle By, og nu, lige inden for det nye ankomstområde, ligger pavillonen med bladtegningerne.
En bladtegning har mange egenskaber
En bladtegning kan være mange ting, men det som straks genkalder sig hos de fleste mennesker, er vel de politisk satiriske tegninger, hvor kendte, primært politikere, i mere eller mindre karikeret form fører sig frem.
En tegning kan sige mere end en sidelang artikel, og ofte kan man som avislæser forstå det hele meget bedre via en tegning. At en avistegning også kan være farlig, blev demonstreret alt for tydeligt med den såkaldte Muhammed-krise i perioden 2005-2006.
Bladtegneren
Bladtegneren kan i øvrigt bruges mange steder, bl.a. i retssale, hvor fotografer ikke har adgang. Også de tegnere, der uden at karikere virkeligheden prøver at gengive en persons karaktertræk er vigtige.
Portrættegningen er en særlig genre og fører over til teatertegningen. Her indfanger tegneren i teatrets mørke både stemning, fortolkning og skuespillerens præstation.
Det er en helt unik genre, som bl.a. her i Kulturkupeen.dk endnu findes, mens de store dagblade har bortsparet den mulighed. Claus Seidel og nogle få andre håndhæver metieren at være teatertegner, mens de tidligere koryfæer som Erik Werner, Hans Bendix og Hans Lollesgaard desværre er døde.
Det nye museum i den runde pavillon
I den smukke runde pavillon er et lille udvalgt af den enorme samling ophængt. Bygningen har haft et omskifteligt liv, bygget til Landsudstillingen i Aarhus i 1909, siden havnet i en villahave uden for København for i 2009 at blev genrejst i Den Gamle By.
Med kraftigt lys, tematisk inddelt, hænger lige nu 98 tegninger. Det er ikke originaler, for de ville gå til i løbet af et par dage på grund af lyset og varmen. Derimod er det fine fotostater med nogle få oplysninger. Den ældste tegning lige nu er fra 1846 og er en karikatur af Søren Kierkegaard. Men det er sådan, vi husker ham som den figur, Klæstrup fik trykt i det satiriske blad Cosaren, 1846. Den nyeste tegning er fra 2023.
Museet lover, at der vil blive skiftet ud på væggene, men hvor hyppigt, vides endnu ikke.
Fremtiden for papiravisen ser ikke så lysende ud. Derfor er det endnu mere vigtigt, at der lige her på kanten til en fuldt digitaliseret æra sikres,at bladtegningens eksistens og fortid bevares.
Læs mere om “Bladtegningen” i Claus Seidels 3-binds mammutværk: “Til Stregen”, udkommet i 2020. Anmeldt her:
Til Stregen – Trebindsværk om Bladtegningen i Danmark af Claus Seidel.
Der er netop i anledning af foreningen af Bladtegneres 90 år udgivet en bog af Søren Vinterberg: ”Ej blot til grin” – anbefalet her:
God fornøjelse i Aarhus.