Kommentar af Ulla Strømberg.
En kvinde bliver ny operachef på Det Kongelige Teater pr. august 2022 og afløser den succesfulde britiske operainstruktør John Fulljames.
Elisabeth Linton
Det Kongelige Teater får pr. 1. august 2022 ny operachef som afløser for den succesfulde britiske operainstruktør John Fulljames. Den nye operachef er Elisabeth Linton, der er kendt som en dygtig og gedigen operainstruktør, der kommer fra en stilling som chefdramaturg på Malmø Opera hos den danske operachef Michael Bojesen. Elisabeth Linton er født og opvokset i Sverige, uddannet på Statens Teaterskole i København. Da hun afsluttede sin uddannelse, blev der skrevet en del om, at det var den første (og siden vist nok sidste) operainstruktør udklækket på skolen.
På det Kongelige Teater har Elisabeth Linton bl.a. iscenesat en ny ”La Boheme”, som stadig er på repertoiret og synes ret klassisk i sin analyse af Puccinis værk (se min anmeldelse fra 2016 her på kulturkupeen.dk https://www.kulturkupeen.dk/la-boheme-paa-operaen/
Det er også Elisabeth Linton, der er instruktøren bag ”Matilde the musical”, som sættes op på Det Kongelige Teater i 2022 – i et samarbejde med Malmø Opera.
Med udnævnelsen bliver der lidt mere kønsdiversitet i Det Kongelige Teaters lederstab, hvor Kasper Holten er øverste chef, Morten Kirkskov skuespilchef, mens Nikolaj Hübbe netop har fået forlænget sin ansættelse som balletchef. Så heldig har John Fulljames ikke været, hvis han overhovedet søgte om forlængelse. Jeg ved det ikke. Har ingen interne informationer. Men jeg kan blot konstatere, at det faktisk er synd for publikum, at John Fulljames ikke kan fortsætte den gode repertoirelinje og den kunstnerisk bemærkelsesværdige gode gænge, som har været kendetegnende for Den Kongelige Opera under hans ledelse i de allerseneste år.
Nixon in China. Det Kongelige Teater. Opera. 2019. Foto: Camilla Winther.
John Fulljames’ indsats
Ved premieren på operaen ”Idomeneo” i begyndelsen af marts 2020 (lige før den første Corona-nedlukning) skrev jeg her på kulturkupeen.dk følgende anerkendelse af John Fulljames’ indsats:
Med endnu en operapremiere og flere i vente her i foråret, har Operaafdelingen på Det Kongelige Teater under John Fulljames’ ledelse i denne sæson klart vundet over de andre afdelinger. Det er faktisk imponerende, hvilke premierer og repremierer, der allerede har været, og med ”Idomeneo” fortsætter det høje aktivitetsniveau. Selvfølgelig er flere af produktionerne skabt i samarbejde med andre operahuse, eller måske ligefrem indkøbt som en færdig pakke, og en enkel eller to har været koncertversioner, men jeg er stadig imponeret.
https://www.kulturkupeen.dk/mozarts-idomeneo-paa-operaen/
Idomeneo. Det Kongelige Teater. 2020. Foto: Miklos Szabo.
I de seneste tre år har jeg tillige være mere end imponeret over, hvordan Operaafdelingen på Det Kongelige Teater har kunnet ryste op med den ene ny-produktion efter den anden, mens Balletafdelingen, som har et stort fast ensemble med nogle fine og dygtige stjerner, ikke tilnærmelsesvis har kunnet matche produktiviteten i Den Kongelige Opera.
Selvfølgelig er antallet af nyproduktioner ikke i sig selv nok, det kunstneriske niveau og fornyelse af repertoiret skal også være til stede. Også det har John Fulljames leveret til fulde siden sin tiltrædelse i 2017. Selv har han instrueret den moderne opera ”Nixon in China”, der var et meget interessant møde med en moderne politisk situation sat på scenen. I Beethovens ”Fidelio” gav Fulljames som instruktør en nøgtern, minimalistisk fortolkning, i samarbejde med scenografen Steffen Aarfing. Her i foråret i 2021, lige efter at teatrene genåbnede, blev der nogle få aftener vist et meget interessant internationalt samarbejde på tværs af kunstarterne med ”Light Bach and Dances”, et projekt som var blevet til på bl.a. John Fulljames’ initatiativ. Oveni kan lægges en række koncertversioner af nogle af operahistoriens store klassikere, som igen har givet både kapellet, sangerne og publikum rige oplevelser. I øvrigt står Fulljames som instruktør på to af næste sæsons nyproduktioner.
Et imponerende operarepertoire 2021/22
Det kommende operarepertoire for sæsonen 2021/22 er lagt af John Fulljames og rummer et interessant bredspektret billede af operaen som kunstart og herunder bl.a. en imponerende række af nyproduktioner:
”Valkyrien” af Wagner, ”Den glade Enke 2.0” af Lehár, ”Faust” af Gounod, ”Maskeballet” af Verdi, ”Don Juan” af Mozart, ”Mitridate” af en 14 årige Mozart, ”Næsen” af Sjostakovitj, samt et par urpremierer: ”Begærets Mysterier” sammensat af instruktøren Krystian Lada med musik af bl.a. Mozart, Händel, Puccini, Verdi, Wagner, Cole Porter, Queen m.fl. og ”Manualen” af Louise Alenius. Dertil nogle repriser og en række koncerter med kapellet og nogle mindre koncertaftener med forskellige operasolister. Det er på alle måder imponerende og Det Kongelige Teaters vidunderlige kor bliver til fulde brugt, der er nye partier at synge for solisterne – og Johan Reuter, som ellers er taget til udlandets scener, kommer forbi København flere gange.
Jeg glæder mig til hver en operaaften og føler mig privilegeret, at det lader sig gøre at høre så mange operaværker i den store Operaen og på Kgs. Nytorv. Dertil skal lægges at der er flere mindre operaensembler, der også gæster teatrets sale.
Come Fly Away. Det Kongelige Teater. Repremiere. 2020. Foto: Camilla Winther.
Balletrepertoiret 2021/22
Til sammenligning har Den Kongelige Ballet én nyopsætning af ”Don Quixote”, som blev danset i en anden scenografi tilbage i 2016 – se min gl. anmeldelse https://www.kulturkupeen.dk/straek-skillingen-don-quixote-kongelige-ballet/
En ny børneballet til efterårsferien og et program sammen med Corpus bestående af tre mindre balletter ”Giant Steps” samt to lette, sammensatte (snakke)-aftenprogrammer: ”Dance to go” og ”Hübberiet I og II”. Desuden seks repremierer af gamle travere: ”Romeo og Julie”, ”Sylfiden”, ”Nøddeknækkeren”, ”Juveler”, ”Et Folkesagn” og ”Come Fly Away”. Repriserne er alle fine balletproduktioner, men stampublikummet har oplevet dem lidt for mange gange, ikke mindst ”Romeo og Julie”, der er en produktion fra 1970erne og ”Come Fly Away”, som er mere showdans end ballet og har gået adskillige gange de seneste år.
De ballet-glade og -gale får en trist kommende balletsæson, og hvis Coronaen forsvinder, er der ikke meget andet at gøre end at smutte til London eller Hamburg for at opleve ballet.
Operafolket kan derimod se frem til mange og nye oplevelser.
Skæv vægtfordeling
Den skæve vægtfordeling imellem operaen og balletten i sæsonen 2021/22 er ikke ny, men har eksisteret i de seneste år. Hvorfor? Svar udbedes.
Elisabeth Linton vil kort sagt overtage en kunstnerisk fin operaafdeling med et højt aktivitetsniveau, og hun får en øverste teaterchef, Kasper Holten, med dybe rødder i operagenren. Lad os håbe, at det hele kommer til at fungere og kan vare ved.
Og ikke mindst stor tak til John Fulljames, der i løbet af meget få år og i en tid, hvor alle talte om nedskæringer, satte turbo på produktion og ambitioner for derved at opnå bemærkelsesværdige resultater.
Ekstra indspark:
Forhåbentlig hænger denne seneste justering af ledelseslaget på Det Kongelige Teater ikke sammen med en optrappet politisering af Nationalscenens virke eller den nye kulturdebat, hvor bl.a. Socialdemokratiets kulturpolitiske ordfører igennem det seneste år aldrig har oplevet en opera, men dog været i Operaen til en musical produceret eksternt. Formanden for Det Kongelige Teaters bestyrelse er venstrepolitikeren Bertel Haarder, der har været minister i mange omgange senest en kort tid som kulturminister. Bertel Haarder er stadig medlem af Folketinget. Da han blev udnævnt af den socialdemokratiske kulturminister, stedfortrædende Rasmus Prehn, i december 2019 var han tillige formand for Folketingets kulturudvalg og havde vist håbet at kunne bevare begge poster, men det skete ikke.
Ser vi en øget politisering af Nationalscenens virke? Og hvad går det egentlig ud på?