Kulturkupeen

Stolthed og Fordom på Betty Nansen Teatret.

6 stjerner til scenograf, 5 stjerner til instruktør og koreograf, men meget færre stjerner til de skuespillere, som nok har styr på kroppen, men ikke på stemmen.

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Stolthed og fordom på Betty Nansen Teatret.

Flot ser det ud – nej, ganske betagende, for den lille scene er omdannet til rutsjebane-slisker, som skuespillerne i lyse pastelfarver klatrer op ad og glide ned ad. Og som de dog kan gebærde sig. Alle i moderigtigt puf, tyl, blonder og ungdommelige hvide snickers, ellers ville det være for farligt.

Kostumemæssigt er vi midt imellem Jane Austens tidlige 1800-tal –og et børnebal i provinsen i 1960-erne.  Smukt, fascinerende og lidt underligt.

Stolthed og Fordom. 2022. Betty Nansen Teatret. Pressefoto.

Men når flere af skuespillerne begynder at tale, forsvinder magien. Det er bare så ærgerligt. For den helt specielle stemning, fremkaldt af instruktøren Anna Balslev og scenografen Laura Löwe sammen med koreografen Sebastian Kloborg, er så intens i begyndelsen i de langsomme koreografiske optrin. Men mystikken diffunderer rask væk, og så står vi midt i dagens Danmark. Her er det jo symptomatisk, at nogle unge mennesker lægger lige meget tryk og stød på hvert ord.  Det er helt fint i private sammenhænge, men går bare ikke, når det drejer sig om noget så skrøbeligt som en kærlighedsberetning oprindelig udtænkt af den legendariske Jane Austen.

Hendes roman, her transformeret over i en knap dialog, skal sidde lige i skabet, ikke mindst hvis man er en af de to hovedpersoner, men de længste replikker.

Stolthed og Fordom. 2022. Betty Nansen Teatret. Pressefoto.

I øvrigt er Jane Austens romaner jo filmatiseret mange gange med britiske skuespillerne, der så sandelig kan tale et sprog, der kan henføre en til romantisk poesi, bakkede landskaber og indestængte følelser.

Stolthed og Fordom. 2022. Betty Nansen Teatret. Tegning af Claus Seidel.

Havde ”Stolthed og Fordom” været en ballet med en fortællende lydside, ville jeg straks overgive mig og drysse mange stjerner ud over forestillingen. Men sådan er det jo ikke. Det er teater, hvor elementerne er ligestillede, så det sproglige må og kan ikke negligeres.

Jane Austens ”Stolthed og Fordom” (Pride and Prejudice) er fra 1817 og foregår i en tid, hvor kvinden var afhængig af sin salgsværdi på ægteskabsmarkedet, ikke mindst, hvis hun ikke var født på samfundets top. Og det illustreres eminent i fortællingen. De tre søstre skal afsættes, fordi familien økonomisk ikke er så velpolstret, og den befinder sig et stykke nede i det sociale hierarki. Den ældste datter er smuk og blid, den mellemste klog og lidt bister, mens den yngste er vild og med på den værste.

Stolthed og Fordom. 2022. Betty Nansen Teatret. Tegning af Claus Seidel.

Den mellemste datter er talerør og forestillingens motor. De andre forelsker sig eller finder nogle mandspersoner med titler, penge eller position, som kan udnyttes.  Mændene er ganske forskellige, og skurken er den formuende, arrogante og i første omgang tilsyneladende selviske Darcy. Meget mere er der ikke tilbage af handlingen, for replikkerne er skåret ind til benet, og den psykologiske udvikling hos personerne er svær at skimte. Derfor kunne teaterforestillingen snildt have været halveret og ville have vundet derved. Et pastelfarvet pust med en hyggepianist ovre i hjørnet. For det er rutsjeturene, entréerne og musikken, der er forestillingens skelet, og udenpå  er der ikke meget kød tilbage.

Stolthed og Fordom. 2022. Betty Nansen Teatret. Tegning af Claus Seidel.

Og dog. For skuespilleren Simon Kongsted har mere end fat i det rigtige og lever til fulde op til kravene om adræthed og veltalenhed. Flot præstation. De andre ser blot rigtige ud.

Stolthed og Fordom. 2022. Betty Nansen Teatret. Pressefoto.

Men havde det sproglige været på plads og den psykologiske udvikling hos figurerne ligeledes været til at få øje på, havde det være nemmere at acceptere den to timer og 20 minutter lange forestilling.

Pokkers. Instruktøren Anna Balslev har mange og vilde ideer og er som regel i stand til dramaturgisk at gennemføre ideerne, ikke mindst stærkt inspireret af nyere tysk teater. Men det nytter ikke, hvis ikke alle skuespillere kan tale i den stil, som teksten lægger op til.  Hvor ville det være godt, hvis skuespillerne ikke kun blev valgt, fordi de er unge og kan rutsje ned ad en pastelfarvet sliske.

Stolthed og Fordom. 2022. Betty Nansen Teatret. Pressefoto.

Og må jeg indrømme: der er en eller flere hentydninger til TV-serien: Paradise Hotel. Det fattede jeg ikke. Måske er der mere, som min uvidenhed ikke fangede. Beklager.

I øvrigt har Betty Nansen Teatret været igennem en renovering. En fin sal oppe ved balkonen giver et godt blik ud til Frederiksberg Allé. Men i foyeren ved indgangen er der blevet godt med mærkelige, matte farver, inklusive nogle lidt for blå gardiner. Og hvor er billedet af Betty Nansen? Der er blevet lidt goldt ved indgangen, men salen er heldigvis intakt efter næstseneste renovering.

MEDVIRKENDE Mathilde Arcel Fock, Ferdinand Falsen Hiis, Freja Klint Sandberg, Mathias Bøgelund, Nanna Skaarup Voss, Simon Kongsted
MUSIK Viktor Dahl

INSTRUKTØR Anna Balslev
SCENOGRAF Laura Løwe
AF Jane Austen
KOMPONIST OG MUSIKER Viktor Dahl
BEARBEJDELSE Sonja Ferdinand og Anna Balslev
KOREOGRAF Sebastian Kloborg

Teatret skriver:

Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.  

 

Note: Anne Balslev har tidligere bl.a. iscenesat:

An Education på Teater Republique

An Eduction på Republique/ Revolver/Østerbro Teater.

 

Et Dukkehjem på Det Kongelige Teater

https://www.kulturkupeen.dk/et-dukkehjem-paa-mellemgulvet-det-kongelige-teater/

www.bettynansen.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.